Damn…så skal der pakkes

Wraaaaaa…. Vi skal være i bussen om 13 minutter!!!!! Vi havde besluttet, os for at rejse til paradis øen Koh Samet. Vi har siden Koh Phangan brugt halvanden måned i storbyer, og vi trængte til ro, smukke omgivelser og strandhygge… Vi valgte, at tage tilbage til en ø hvor vi havde været før, for vi trængte egentligt ikke til, at stå et nyt sted, men bare slappe af fra dag 1, i vante omgivelser. Vi havde også haft for lidt tid på koh Samet sidste gang, der var vi der kun i 4 dage. Det har været en savnet paradis ø, og da den har sit eget micro klima, så er der større sol garanti her, end så mange andre steder i Thailand, da september kan være en ret våd måned. Ellers skulle vi have taget til Samui bugten, da der er meget sol nu, men det var alt for langt væk og vi er næsten lige kommet derfra. Hua Hin havde også været en mulighed vejrmæssigt, men der er ikke paradis strande, og det er lige det vi er i humør til nu. Vi vil dog ellers også meget gerne opleve Hua Hin by, da den skulle være helt fantastisk. Det er kongens foretrukne ferieby, så de gør meget ud af at holde den flot og ren. Men nej, nu skulle den ikke stå på vild trafik og gang i gaderne, men bare ren paradis, på en ø der kun er 7 km lang og fyldt med hygge…Vi havde denne gang booket bustur fra Bangkok inkl færge, det skulle vise sig at være en god ide. Sidst tog vi minivan og speedbåd, og betalte 5 gange så meget for en kortere strækning (føler man sig så lige snydt!!!). Hmm pyt med det, vi bliver jo klogere hele tiden på, hvordan man finder de billigste løsninger. Denne gang kom vi alle seks fra Bangkok til Koh Samet for 160 kr (vildt at det kan lade sig gøre). Det var første gang på rejsen, at vi skulle bruge vækkeur. Så vi hentede en app på iPad, den virkede så tilsyneladende ikke, og Rumle er lige så utilregnelig som vækkeuret, så han vækkede os heller ikke… Vi skulle stå nede på vejen foran hotellet kl 8 der skulle bussen samle os op. Pludselig vågner Mikkel og opdager at kl 7.47 (holy shit), vi fløj i bogstavligste forstand op af sengene. Med fire børn, så har vi ting over alt i et hotel værelse. Det vil sige, at det ser altid kun pænt ud lige når vi kommer ind, for kort tid efter så er der sprunget en bombe af legetøj, skolebøger, badedyr, tøj og dimsedutter… De ting, plus fire børn der stod i underbukser, og os selv, havde vi 13 minutter til at få pakket sammen. Jeg aner ikke hvordan det kaos egentligt alligevel var så organiseret? Alle børn, selv Rumle hjalp til. Vi fik sammen kastet alt i tasker,( hentet morgenmad i 7/11) og midt i alt kaos, var der alligevel sådan en ro, som havde vi øvet os på denne dag de sidste syv måneder. Med sved på panden, løb vi med tasker ned til bussen, og klokken var præcis 8, da vi klaskede vores fødder, tasker, klapvogn og børn på fortovet (Phyyy….). Jeg har altid været af den overbevisning, at man kan alt med børn, når man selv er klar og indstillet på det. Reagere forældre med stress, usikkerhed eller frustration, så bliver børnene lynhurtigt påvirket og vil reagere derefter. Hvis der ikke er nogen der viser børnene, at der er grund til at gå i panik, men bare fortæller, at det er vigtigt, at vi skynder os, ja så kan børnene det hele på den halve tid uden, at blive stresset, gå i stå, og måske reagere ved at blive ked af det? Vi har aldrig følt os usikre i vores rolle som forældre, eller usikre i de beslutninger vi tager. Måske er der netop derfor, at vi kan rejse rundt i verden med lykkelige børn, der er afslappet og trives som var det, det mest normale at pakke, rejse, og opleve nye steder hver 14 dag?. Det var godt vi nåede bussen, for ham chaufføren lignede ikke en der havde ville vente i bare 5 minutter (ja, så der findes altså også sure thai’er). Der blev sat film på i bussen, og med stor fladskærm som vi var tæt placeret op af, så var der ro på alle rækker i fire timer. De havde så valgt, at sætte ‘Ted’ på. Til jer der ikke kender den film, så er det en film om en Bamse der bliver levende, og lever det vilde liv med stoffer, sex og fester… Mikkel og jeg valgte at holde pædagogisk pause, nyde roen, og håbe på, at drengene kun opfattede lidt af filmen? De ser den jo med uskyldige øjne, skal man tænke på, og to af dem forstod heller ikke hvad de sagde (og sikkert heller ikke hvad de gjorde)? Men nu ved de da, hvordan der bliver lavet flere bamser…. 😉 Efter at have forklaret, at bamser ikke gør sådan i virkeligheden, så nåede vi den lille færge (de kalder det færgen, men det ligner nu mere en slags fiskerbåd). Jo tættere vi kom på øen, desto tydeligere blev vores paradis ø. Vi gik i land med et kæmpe smil. Nu manglede vi bare, at finde en bolig til ‘backpackpris’, inden vi kunne kaste os i det turkise hav…………..