Man skulle tro det var planlagt

On the road på cykel

imageJa, vi sad jo den sene aften hjemløse ved en flod i Cambodia, som jeg skrev om i forrige blogindlæg (det kan læses HER ). Vi fandt et helt basic hotelværelse lige midt i byen, og der slog vi os ned for natten. Meningen var så at vi ville finde et sted langs floden og eller i bjergene næste dag. Men så fik vi den ide næste dag at leje cykler, og så glemte vi at flytte. Det var en vildt god ide og det kostede kun 3 $ for 3 cykler en hel dag. Vi havde Emil og Anton bag på, og der sad de lige så fint med fødderne oppe. Victor fik selv æren af at cykle, og Rumle blev endnu engang klasket i bæresele, da de ikke har noget der minder om cykelstole her. Derhjemme ville det nok se sådan lidt vildt ud at vi kom cyklende sådan, men her passer vi bare ind i mængden. Vi så de mest fantastiske ting, da vi cyklede rundt, og det var en helt anden frihed at cykle igennem gaderne. Jeg har så nærmest ingen billeder taget, for det var en anelse umuligt at cykle med børene og så fumle med et kamera. Det regnede også sådan On and off de dage, så vi havde pakket kameraet ned i en vandtæt taske. Der lød også sådan en ‘Ihhh moar…’ Hver gang jeg ville have kameraet, for så skulle vi sætte cykler og tømme tasken. Når jeg så endelig havde fået mit kamera, så var den spændende ting kørt!!!! Når det pludselig pissede ned, og det var pludseligt! For der var helt blå himmel og pludselig som en slags hemmelig sniger så havde en sky pludselig overmandet os. Når det skete så gjalt det så også bare om at komme i læ hurtigt, for på få sekunder blev vi gennemblødte og vejene blev spejlglatte. imageI hele to fantastisk dage cyklede vi rundt, og vi så så meget, vi aldrig havde set, hvis vi ikke havde sat os på cyklerne. Vi brugte faktisk også meget tid på at lede efter mad. Det er nemlig ret svært at finde noget spiseligt her, for deres gadekøkkener har ligesom i Sihanuokville en masse vi slet ikke trænger til at spise. Vi spiser også generelt sent frokost, og når vi gerne vil spise frokost, så laver ingen køkkener mad, men servere kun the og kolde drikke. Det burde så kun have været et problem en dag, men vi lære åbenbart ikke af erfaring på det punkt. For dagen efter cyklede vi forvirret rundt igen over, at vi ikke kunne finde mad!?! Men så lyste himmelen pludselig op, og foran os stod en sandwichbar/gadekøkken og de havde virkelig gode sandwich her. Det er faktisk det første land hvor de sådan rigtig gør sig i sandwich. imageI Vietnam der havde de tandemcykler, og vi havde sådan lyst til at leje et par af dem. Men så på den anden side så syntes vi, at der var så meget i livet vi gerne ville nå at opleve. Det er jeg ikke sikkert på vi ville kunne opleve, hvis vi havde gjort det, for trafikken var CRAZYYY…. Her er trafikken egentligt ganske rolig, og når de har meget fart på, så dytter de igennem hele gaden så alle er advaret. Her er ingen trafiklys, så når en gade skal krydses så skal man tage en kørebane af gangen, og så vente på midten til der bliver ledigt ved den sidste vejbane, ellers skal man bare følge strømmen. (Vidste du forresten, at man bruger i gennemsnit 12 uger af sit liv på, at et trafiklys skifter til grønt… Stenet ikk…). Advaret af dyt, på udkig efter huller så cyklede vi afsted igennem de Cambodianske gader, og det var en helt fantastisk oplevelse og det er bestemt ikke sidste gang vi gør det… imageSmukke solnedgange og smukke oplevelser… Ja, livet er et eventyr og vi er selv hovedpersonerne. image

2 kommentarer

  • Tina

    Hejsa. Faldt tilfældig over jeres blok i dag. I er bare for seje.vi har selv været afsted i 8 mdr. I en gammel autocampere kørte vi gennem Europa til Tyrkiet og med båd til Marokko. Det var den bedste tid. Vi snakker stadig næsten daglig om det.her 10 år senere.vi har stadig stor udlængsel og savner det frie liv uden kalender og jag. Jeg får helt tåre i øjnene af at se jeres skønne billeder og tænker på alt den tid i har med jeres børn. Livet bliver aldrig det samme igen…og godt for det

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Rosendahl

      Hej… Tak for de søde ord… Wow det lyder Fedt, at køre rundt i autocamper i Europa. Den drøm den har vi også. Den her tid lige nu er den bedste i vores liv, og jeg tror også vi er fyldt med længsel når vi kommer hjem. Vi snakker om at køre rundt i USA, for vi bliver nød til at drømme videre. Vi ved simpelthen ikke om vi kan vende hjem til alm hverdag igen?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Man skulle tro det var planlagt