Morale? Og fødselsdag… I Laos

Det var mega unormalt på den markabre og alligevel fede måde. Maden kan vel ikke blive frisk nok, kan den? Her hvor vi bor i Laos, der var blevet handlet ind idag. Deres datter havde nemlig 1 års fødselsdag og det skulle fejres med and til maden. Efter vi havde været ude og gå en tur, så gik vi som altid igennem deres reception og der stod indkøbsposerne. Det var almindelige poser, men med to levende ænder i. Der stod poserne så og rappede om kap, som indkøbsposer normalt ikke gør sig i. De var bare blevet sat på gulvet, som man lige sætter alt andet fra sig, som man lige har handlet, inden man får sat det på plads. De stod ret længe og rappede. Det gjorde de nok fordi, at man ikke har en hylde i køkkenet til levende ænder. Man kan jo ikke sætte dem i køleskabet, og det er alligevel også for underligt at sætte dem ind i skabet med mel og havregryn! Så stod de bare der i et par timer og ventede.
Drengene syntes at det var vildt spændende. De kommer jo ikke fra en jagt familie, men fra en faktafamilie.

I alt deres nysgerrighed over de ænder, tilsat deres charme, så blev drengene inviteret med til at lave maden. Det var ifølge dem, noget af det mest spændenene de længe havde prøvet. Det var faktisk lidt snyd, at det kun var børnene, for jeg gad egentligt godt prøve, at få kvalme over det slagte projekt. De var med til at tage livet af de arme ænder, koge dem, pille fjer af, tage indvolde ud og lave suppe af blodet. Det er hvad der sker når man fjerner børn fra voldelige computerspil, og tager dem med ud i verden. Ja, så lærer de selv at slå ihjel og lave suppe af blodet. Den slags lærdom får man ikke med bag skærmen (morale…? Hmm de lader ikke noget gå til spilde af det de har slagtet).
Deres død gav senere ret meget mening, for der kom den mest lækre andesteg ud af de to ænder, sådan en som de kun kan lave her i Asien. De var nemlig så søde, at de kom op på vores værelse med andesteg til os om aftenen. Godt arbejde drengene, for det var virkelig god mad og endda gratis.
Senere kom de op igen, for der skulle spises lagkage. Så spurgte de om vi ikke ville med ned og fejre fødselsdagen og spise kage. Pludselig sad vi der til et års fødselsdag i Laos.

Det var mega hyggeligt, og det var så specielt at sidde der til deres private fødselsdag. Altså verden er bare fyldt med skønne mennesker. Drengene er helt solgt over den lille pige, og hun blev nusset, krammet og passet på, for hvert et skridt hun tog.
Ja, hver en dag her tager bare en fed og uventet drejning og intet er nogensinde som vi forventer. Det er lige præcis derfor vi aldrig glemmer at nyde nuet her.