De skæve fik store øjne…

Den tidlige morgen vinkede vi farvel til de skæve Ninka’er på Asylum. Det kom ikke som et granatchok, at de virkede gladere end ellers, da vi vinkede farvel. Damen råbte glad, da vi gik ‘see you, have a Nice trip’ og der råbte jeg endnu gladere tilbage ‘Thank you, we Will come back soon with the whole family’. Hæhæ… Vi skal da ikke bo der igen, men bare det at se nogen der var så skæve få så store øjne, det var da hele sætningen værd.
Vi luntede helt over på den anden side af vejen, hvor vi skulle med minivan til Phuket.

Vi mangler nemlig at se hele den side af Thailand, og nu da vi ligesom rejser rundt i Asien, så virker det bare så oplagt, at gøre det nu. Vi landede dog her, med vores fly, da vi kom for 10 måneder siden, men vi var her kun en uge, da vi troede, at vi havde travlt!?! (Det kan jeg ikke forklare?)

Efter at have stenet i minivan’en i en håndfuld timer, og fået holdt spise og tissepauser undervejs med nye firbenet bekendskaber (ps. Gæt et barn bag den begejstrede kat der blev sat til bords), så stod vi på en busstation i Phuket.

Som en harpun lige i brystet, gik det op for os, at højsæsonen også har sat ind her. Vi travede rundt for at forhandle boligpriser, men det var ikke en gensidig forhandling! Men vi giver ikke op, så efter lang tid så lykkedes det os, at finde et ret hyggeligt sted med et sprit nyt værelse til kun 300 baht.

Vi aner faktisk ikke helt hvor vi var i Phuket? Men vi var langt fra vand (5 km ca) og der var virkelig kedeligt der hvor vi var landet. Det lå ligesom i kortene, at vi ikke skulle blive der. De ville også have 250 baht pr scooter i leje om dagen i det område!!! Så prøvede de at bilde os ind, at sådan var prisen i hele Thailand… Som om… Vi betaler altid under 150 baht pr dag… Men det var ret hyggeligt der hvor vi boede, for det var helt nybygget, og så vi var omgivet af thai familier, og ned af den lange svalegang der var foran, måtte børnene både cykle og løbe (tror vi?). Vi tog lige et par dage der, hvor vi tvangsfodrede børnene med lektier, og luntede lidt på markeder.
Vi vidste, at vi ville blive ribbet for hårdt, hvis vi tog en tuk tuk til et mere spændene sted i Phuket. Hvis de først så os stå der med børn og bagage, så ville de ikke have nogen ide om hvor velkendt vi er med priser her, og vores lyse hår ville gøre turen rigtig dyr. Så vi fandt en lille lokal busstation hvor vi kun skulle give 30 baht for at komme til Patong. Det er cirka 5 kroner pr mand… Det orker man lige at betale, og særlig når de lokale busser også altid er mega hyggelige.
Så med rundt regnet 30 kroner kastet afsted på fire hjul, så stod vi altså lige der hvor vandet nærmest ikke kan blive smukkere, landskabet er ubeskriveligt, sandet glimter som var der krystaller i, og ja så var der også lige alt det andet… Men det skriver jeg om en anden dag….