Det blev GODT nytår

Ham her har jeg skiftet ble på, altså ham den store strandløve, som jeg står med på billedet over! Det er min lillebitte lillebror. Han er vokset en del, siden jeg skiftede ble på ham, ellers var det nok også i et andet forum jeg skulle skrive om det. Han er min efternøgler lillebror, der kom til verden da jeg var 12 år, og jeg elskede ham, inden han overhovedet så dagens lys, for jeg havde altid ønsket mig en lillebror eller lillesøster. Selvom der er stor aldersforskel, så har vi altid være meget tætte. Først var han bare en lille fed og nuttet klump kærlighed, som jeg kunne bære rundt på og nusse. Da han blev for stor til det, så flyttede jeg hjemmefra, og han blev mit og Mikkels feriebarn. Han kommer stadig og er hos os i weekenderne, og det må være nogle af mine bedste weekender. Vi har nemlig helt ens humor, og det gør, at jeg har ondt i maven på den fede måde, når jeg er i selvskab med ham, fordi vi griner så meget.
Vi kan også snakke om alt, så han er på alle måder en lille bedste ven der blev født ind i mit liv.

Min dejlige søster har heldigvis også  besøgt os i sommers, og det var VIDUNDERLIGT. Ham her lillebror har jeg ikke set siden vi forlod Danmark… Endelig står han lige her hos mig i Thailand. Det krævede en ‘lillebrordag’ selve nytårsaftensdag. Vi (Mikkel, Nikolaj, hans kæreste Julie og jeg) hoppede op på min og Mikkels scooter, og fordi scootere jo er kendt for, at kunne rumme samme antal mennesker som en almindelig personbil, så tog vi også lige to børn med. (Det blev Victor og Emil)

Vi kørte først op til Klong Nin Beach, bare fordi den er så smuk, og der spiste vi lækker frokost og svømmede.

Derefter kørte vi op og ned at de mest sindssyge bakker op mod jungle og vandfald. Det var så smuk en tur, og bag mig der sad min dejlige lillebror. Det er sådan et øjeblik der tilskrives en særlig plads i min hukommelse. Vi snakkede non stop på turen, for man sætter jo ikke punktum når man snakker…

Junglen var for at sige det lige ud, skide flot. Det er sådanne natur, hvor man helt glemmer at der findes trafik, fabrikker, vasketøj, vanter der bliver væk og stress!

Vi kravlede over store sten, vi gik på stejle kanter, og vi krydsede små bække. Der hoppede aber rundt i træerne, og den urørte natur stod bare smukkere end man kan forstille sig.

Vi er faktisk aldrig bange for at møde vilde dyr på ture. Jeg ved der er slanger der kigger på os, men vi snakker altid så meget, at de højst sandsynligt er krøbet i skjul, inden vi når frem til dem.

Der skete noget ret mærkelig på turen igennem junglen mod vandfaldet. Da vi var gået virkelig langt, råber jeg HØJT til Mikkel der går langt foran på gebrokkent tysk ‘Mikkel Hast du die wasserfall gesehen?’ (aner ikke hvorfor jeg lige skulle råbe det på tysk?) Som skudt ud af buskadset midt i junglen står der pludselig en tysk glad mand foran mig, han var iført kiggert og safari shorts. Lykkelig over at være blevet skudt ind i en landsmand, siger han glad til mig ‘Ahh… Das wasserfall ist fünfzehn, minuten diesen weg’. Det var sgu sort!!! Vi havde ikke mødt andre mennesker, og pludselig stod han der. Jeg var helt i chok, og det virkede næsten som en practical joke der kun foregik i mit eget hoved! Men de andre så ham også, så jeg var ikke ved at få junglekuller…

 

Det var virkelig weird, at han kom der, så jeg gik bare de næste 10 minutter og mumlede ‘det var eddermanme underligt’

Vandfaldet var mega smukt, og så er der bare noget magisk over vandfald. Det eneste man skal lade være med at tænke på, er hvis der er en stor træstamme der er blevet trukket med af vandfaldet. Pludselig så står man slet ikke så afslappet og bader der! Det må alligevel gøre nuller, at få en træstamme eller en kokosnød lige i gokken helt deroppe fra!

Når man vader igennem jungle, bader i vandfald og møder elefanter der går og rydder op, så kan man godt lige glemme at det er nytårsaftensdag. Men det blev der hurtigt lavet om på. Vi kom tilbage til vores bungalow, hvor vi lige gjorde os selv og fire børn klar til nytårsaften. Det er vist den første aften på rejsen, hvor vi alle lige havde været i bad samme aften. Det magter man jo ikke at gøre normalt når man bor i bungalow! Jeg bliver altid så imponeret over ungernes skinnende hår, når der ikke er saltvand i. Helt rene og fine gik vi langs den smukke strand for at mødes med verdens dejligste familie. Vi gik faktisk ned mod den bedste nytårsaften i mit liv. Vi sad og spiste det lækreste grillmad, og vi havde alle taget pakker med til pakkespil. Mormor snød i pakkespil, og særligt Victor var i chok over, at en mormor kunne snyde, men da hun så delte alle gaverne ud til børnene, som hun havde snydt sig til, så var det der mormorsnyderi slet ikke så unfair. Der var den skønneste stemning, og hvor vi end drejede hovedet så sad der de mennesker vi har savnet så meget.

Bag bjergene fløj der lanterner op, nogle gange flere hundrede lanterner på en gang. Langs hele stranden sendte folk lanterner op, og det var som at være tryllet ind i Rapunsel fra Disneyfilmen. Det var meget smukkere end fyrværkeri og helt eventyrligt.
Min mor strålede som en sol, og der var ingen tvivl om, at hun nød hvert sekund, min søster sad smuk og dejlig omgivet af yndlings nevøer, lillebror sad glad med Julie, og vi sugede hvert øjeblik til os.

Den smukkeste aften, omgivet af de dejligste mennesker, og da natten faldt på, tog mormor alle børn med hjem, så vi kunne gå ned på en strandbar og nyde, at vi jo er så enormt meget unge stadigvæk, og at kolde øl smager godt, særligt når det er en varm nytårsaften.
Ja livet er et eventyr vi selv skriver, og dette kapitel var helt uden troldmænd og drager, det var bare ren kærlighed den smukkeste dag og den smukkeste aften.