Hjelmen på...

Mio min Mio

q1

Der sad vi så i det smukke sand, og ned af stranden kom Mio gående sammen med Anders. Smil kan fylde hele ens hoved, og glæde kan mærkes helt ned i maven når gensyn hjemmefra bliver til et kram. Jeg havde glædet mig så meget til, at vi skulle mødes. Endelig sad vi der sammen og snakkede og snakkede og snakkede. Der var så meget at fortælle om, og så meget nyt at høre om.

q2

Der er noget særligt over, at få besøg hjemmefra når man er så langt væk. Jeg kan ikke rigtig sammenligne det med noget andet, for det er bare så stærk og dejlig en følelse. Det føles altid lidt urealistisk til at starte med, for tænk sig, at nogen man har savnet og forbinder med livet hjemme i Danmark, pludselig sidder her under palmen sammen med en.

q1

Tre dage blev fyldt op med hygge hjemmefra. Strandhygge og fire børn der syntes, at det var mindst lige så dejligt med besøg hjemmefra. Aftenhygge med kolde øl på terrassen, hyggesnak og børn der faldt i søvn til lyden af grin og hyggesnak fra de voksne. I det hele taget bare overflod af hygge.

Den eneste ulempe ved at få besøg hjemmefra, det er, at tiden går alt for stærkt. Kunne man bare lige pause tiden lidt. Mio, hun er bare sådan en fangst af en veninde, og Anders er mindst lige så sød. Æv bæv og øv, hvor var det ærgerligt da tiden var løbet fra os, og vi skulle sige farvel. De trækker altså tænder ud de der afskeder. Rumle valgte så også at gøre det endnu mere trist end det allerede var, ved at løbe efter deres tuk tuk i gråd og da han indså, at han ikke kunne indhente dem, så satte han sig ned og græd og græd. Snøft!

P1019941

Det er virkelig en historie om kærlighed at rejse rundt. Vi bliver tættere som familie. Men vi mærker også på en helt ny måde kærligheden til dem derhjemme. Det savn der bygges op og bliver til gensynsglæde, og det glædelige gensyn der pludselig bliver til savn. Vi mærker, hvor meget de mennesker, vi elsker, betyder for os og vores hverdag hernede, selvom vi er på den anden side af kloden, og vi mærker hvor meget, vi betyder for dem, der savner os i deres hverdag. Lige meget hvor langt væk vi er, så er der mennesker hjemmefra vi behøver, og mennesker på den anden side af kloden, som jeg/vi, slet ikke kunne være foruden i vores hverdag så langt væk. Det er faktisk meget følsomt at rejse rundt, og det får virkelig en til at sætte pris på de mennesker der er i vores liv, og alle de smil, de kan give os hver dag på vores rejse. Kærligheden bliver så intens, og han var altså ikke helt tabt bag en vogn ham der i sin tid mumlede ”Savn er kærlighedens gødning”.

Jeg har i hvert fald ikke, siden jeg ventede Anton, som var en graviditet så fyldt af hormoner, at jeg græd over alt, følt mig så følsom. Jeg kunne ikke engang nynne, det var for følsomt. Jeg græd i en time fordi min kørelærer hævede stemmen (det var virkelig pinligt), og jeg kunne ikke grine uden at det slog over i gråd, for mine følelser var i et stort hormon-chok og helt ude af kontrol. Man skulle faktisk tro, at min krop ikke havde været gravid før sådan som den teede sig dengang!?! Jeg åd også salami pizza hver dag (og ad, dem kan jeg slet ikke lide i virkeligheden). Nå, men ikke siden der, har jeg været så følsom som nu. Det er alt det savn og den glæde folk giver os, selvom vi er så langt væk, der helt uden hormoner, påvirker mig så intenst.

Snøft snøft… Tak for nogle dejlige dage Mio og Anders.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjelmen på...