
Vi er endelig i Thailand, og Wow sikke da en god ide det her projekt rundrejse er (As if we tvivlede på det) Flyveturen gik godt, for ikke at sige unaturligt godt.
Jeg overgav mig dagen inden afrejse, og erkendte at nu gider jeg ikke de der flyskræksnerver mere. Børn bliver jo bange, for mig i den tilstand…! Så jeg ringede til lægen og sagde – I må eje noget i jeres kammer der indeholder så stærke medikamenter, at jeg syntes at det der med at flyve er en afslappende oplevelse! (For set i det brede perspektiv så må de have patienter, der har mere seriøse problemer end mig der skal dulmes)
Og hun gav mig 3 stk mirakel piller, jeg blev SÅ afslappet. Måske blev jeg for afslappet? Jeg var ihvertfald så søvnig, og afslappet at jeg glemte Rumle i vognen i parfumeshoppen i lufthavnen. Mikkel – Tina hvor har du gjort af Rumle? – øhh tænke tænke… (meget laaaangsomt) -Nåår ja, ham henter jeg lige.. Godt med en kvik far, der hurtigt opdagede at der manglede en. (Rumle havde heldigvis ikke opdaget at han var glemt, og han sad sødt i vognen og ventede)
Da vi landede i Phuket, var det åbenbart en så voldsomt landing, at selv Mikkel som elsker at flyve lige tænkte om flyet knækker midt over? Han kigger bekymret til mig, som så lå savlende og sov med alle de sovende drengene. (Ja, der er virkeligt svært at være charmerende og dopet på en gang fandt jeg ud af)
– Mikkel, Rumle skal have skiftet ble igen, og jeg orker det ikke…