Vi er endelig i Thailand, og Wow sikke da en god ide det her projekt rundrejse er (As if we tvivlede på det) Flyveturen gik godt, for ikke at sige unaturligt godt.
Jeg overgav mig dagen inden afrejse, og erkendte at nu gider jeg ikke de der flyskræksnerver mere. Børn bliver jo bange, for mig i den tilstand…! Så jeg ringede til lægen og sagde – I må eje noget i jeres kammer der indeholder så stærke medikamenter, at jeg syntes at det der med at flyve er en afslappende oplevelse! (For set i det brede perspektiv så må de have patienter, der har mere seriøse problemer end mig der skal dulmes)
Og hun gav mig 3 stk mirakel piller, jeg blev SÅ afslappet. Måske blev jeg for afslappet? Jeg var ihvertfald så søvnig, og afslappet at jeg glemte Rumle i vognen i parfumeshoppen i lufthavnen. Mikkel – Tina hvor har du gjort af Rumle? – øhh tænke tænke… (meget laaaangsomt) -Nåår ja, ham henter jeg lige.. Godt med en kvik far, der hurtigt opdagede at der manglede en. (Rumle havde heldigvis ikke opdaget at han var glemt, og han sad sødt i vognen og ventede) 

Der er langt til Thailand, så langt at jeg ikke slipper uden om at sidde ALT for mange timer i et fly..! Jeg bryder mig hverken om at flyve, eller tanken om pludselig IKKE at flyve når man nu er deroppe..!
Jeg har før prøvet at trække hypnosekortet, inden jeg skulle flyve. Der lå jeg en time på briksen, og overbeviste mig selv om at de penge ikke var givet ud forgæves…! Jeg fandt dog mig selv i cockpittet, med to svenske piloter på vej til Egypten (det kunne lyde sjovt) Meeen…. Jeg sad højgravid, virkelig bange og joinede kun piloterne fordi stewardessen fik ondt af mig…
Denne gang har jeg haft så travlt op til turen, at jeg slet ikke har haft tid til at dyrke min flyskræk, og som med alt andet i livet trives det jo bedst når det bliver dyrket. Nu er det så gået op for mig AT DET ER IMORGEN!!! – Wraaa… Det er F……. Imorgen…!!! Og det KAN faktisk godt lade sig gøre at dyrke det hurtigt med den rette gødning, og det er nu lykkedes mig på 24 timer at få sommerfugle på speed i maven. Den slags sommerfugle selv de modigste, slet ikke ville turde at gå ind og beundre i trope zoo…! 
Jeg har ikke lyst til at “smitte” Vores børn med flyskræk, så det bliver 11 timer i 10 km højde hvor jeg kommer til at sidde med et forstenet smil og “nyde” udsigten med ungerne. Alle mine tidligere teater timer gør nu gavn her (Tak til samtlige dramalærere gennem tiden) Jeg ved ikke helt hvad det er jeg er bange for ved de fly? Men så længe jeg kan kigge op på himlen, og blive fascineret over de fly jeg ser ikke eksplodere, eller bare dratter ned så tænker jeg at der er lang vej igen…! Jeg har fløjet en del, og er af den overbevisning at verden er så stor og til trods for massiv flyskræk, så skal vi opleve den (de kloge ord minder jeg lige mig selv om den 26 feb. når vi flyver) 

Så nu er spørgsmålet bare om jeg sidder for mig selv i flyet og nynner – I believe I Can fly. Eller – ingen kan love dig imorgen.? -Gisp… 

At jeg tænker – hvad skete der lige for den her uge? Sådan en uge hvor intet er som det plejer, og bevars er slet ikke vane menneske! Men den her uge var ude af proportioner.. Mikkel var minutter fra hjertestop (ret dårlig timing) Min søster og jeg nåede lige at opdage Mikkels elendighed i tide, midt i afkalkning af badeværelse og 4 friske børn, så med ambulance og babu babu afsted til hospitalet (en pludselig allergisk reaktion) Fik ham heldigvis hjem dagen efter, home to work…

Eventyret er allerede startet, når jeg ser på drenges smil og glæden i deres stemme over det eventyr vi skal på, så ved jeg at det er det rigtige valg. For måske ved de ikke helt hvad det vil sige at rejse rundt, men så længe vi evner at smitte vores ubekymrede glæde til dem, så er vi på rette vej til en fælles drøm. Det er en stor beslutning og det kræver meget, men når man smiler og glædes så er vejen dertil en del af eventyret. 

Ballon hygge