Højt at flyve, dybt at falde...

Den eneste uden jetlag

Vi er endelig i Thailand, og Wow sikke da en god ide det her projekt rundrejse er (As if we tvivlede på det) Flyveturen gik godt, for ikke at sige unaturligt godt.
Jeg overgav mig dagen inden afrejse, og erkendte at nu gider jeg ikke de der flyskræksnerver mere. Børn bliver jo bange, for mig i den tilstand…! Så jeg ringede til lægen og sagde – I må eje noget i jeres kammer der indeholder så stærke medikamenter, at jeg syntes at det der med at flyve er en afslappende oplevelse! (For set i det brede perspektiv så må de have patienter, der har mere seriøse problemer end mig der skal dulmes)
Og hun gav mig 3 stk mirakel piller, jeg blev SÅ afslappet. Måske blev jeg for afslappet? Jeg var ihvertfald så søvnig, og afslappet at jeg glemte Rumle i vognen i parfumeshoppen i lufthavnen. Mikkel – Tina hvor har du gjort af Rumle? – øhh tænke tænke… (meget laaaangsomt) -Nåår ja, ham henter jeg lige.. Godt med en kvik far, der hurtigt opdagede at der manglede en. (Rumle havde heldigvis ikke opdaget at han var glemt, og han sad sødt i vognen og ventede) 

En anden ulempe var at vi skulle vente 4 timer i Oslo, prøv lige at sidde der uden at sove (Jeg skulle jo gemme min dyrebar træthed til flyet) Jeg ikke bare følte mig træt, jeg var mega træt… 
Fordelen var så at jeg var meget afslappet i flyet, hvis jeg ikke sov så sad jeg helt afslappet, og så kedelige film med børnene (det gjorde heller ikke noget de var kedelige)
Da vi landede i Phuket, var det åbenbart en så voldsomt landing, at selv Mikkel som elsker at flyve lige tænkte om flyet knækker midt over?  Han kigger bekymret til mig, som så lå savlende og sov med alle de sovende drengene. (Ja, der er virkeligt svært at være charmerende og dopet på en gang fandt jeg ud af) 
Folk i flyet må have tænkt, at Mikkel virkelig var godt og grundigt under tøflen
Mikkel, Rumle skal have skiftet ble igen, og jeg orker det ikke… 
Jeg kunne jo ikke gå rundt med et skilt hvor der stod – Dopet men ikke junkie! 
Så når mit søvnige hoved, gjorde sig tanker om mine omgivelser, så var jeg egentligt glad for jeg aldrig ser dem igen (måske?) 
Jeg lagde endda øre til Antons fantastiske fantasi – Moar hvad hvis flyet falder ned? Moar der er jo nogen gange fly der styrter..! – Moar prøv at tænk på hvor langt der er ned, hvis flyet går i stykker..! Men der sad jeg som den ansvarlige dopet mor, og svarede uden skælven i stemmen – Bare rolig Anton du kunne ikke være et mere sikkert sted, den slags sker ikke! (Og jeg tror at jeg virkelig mente det?)
Det var egentligt lidt spændene at se at en pille kan manipulere en sådan, da jeg kun tidligere har erfaring med multivitaminer og panodiler, og de har altså ikke været et blogindlæg værd… 
Jeg er nu også den eneste i familien der ikke har jetlag og sover nu, for sovet det fik jeg da! Tak doktor… 

   

1 kommentar

  • Jeg er netop blevet opmærksom på jeres blog og derfor gået i gang med at læse, helt fra starten. Jeg glæder mig til at følge jeres rejse.
    Dette indlæg gjorde mig virkelig glad. -Så er der måske også en chance for mig i fremtiden 🙂
    Jeg har også flyskræk men bider det i mig, når jeg flyver til Tyrkiet, hvilket jeg gør ofte. Jeg kan lige overkomme de 3 timer, selv om jeg er helt ødelagt, når jeg lander.
    Mine bekymringer ligger i fremtiden. For hvordan vil jeg reagere den dag, jeg har børn med på flyet? Og hvordan opfylder jeg nogensinde min drøm om at komme længere væk? (Jeg har rent faktisk overvejet, om jeg skulle sejle til USA, så jeg slap for flyturen).
    Jeg har aldrig overvejet at gå til lægen med problemet før, så det er dejligt at vide, at det er en mulighed samt at pillerne rent faktisk virker.
    Må man spørge, hvad de hed?
    Mvh. Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Højt at flyve, dybt at falde...