En ø, en ex-kæreste og paradis

Vi har været afsted på rejsen i 5 måneder nu, og livet derhjemme føles så fjernt… Indtil Emils søde ex-kæreste, fra hans klasse, kommer gående ned af stranden med hendes søde familie. Det var simpelthen så dejligt at se dem, og lige så surrealistisk som da min hånd, for en uge siden dykkede ned i en blandselvslikpose fra Danmark, ja lige så surrealistisk var det, at se skolekammerat, lillesøster og forældre her på den anden side af kloden. Vi har været væk fra kendte ansigter så længe, og pludselig var ansigterne fra skolegården og vejen der hjemme, lige her på denne strand langt langt væk hjemmefra. Der bliver gjort så meget ud af, at skoleforældre skal komme hinanden ved, og hvis nogen tænker at de er lidt mættet af skolekomsammen. Ja, så kan det anbefales at mødes på den anden side af kloden. Det var så hyggeligt bare at ligge i det varme vand på den her smukke strand og hyggesnakke imens ungerne løb og legede. Jeg kan blive helt varm om hjertet, når jeg ser hvor dygtige drengene er til at få nye venner, og hvor hurtigt de tager initiativ, og på få dage får venner de nok aldrig giver slip på igen. Endnu mere varm om hjertet blev jeg, da jeg så Emils glæde ved at se Anna. I ved det der helt speciale ansigtsudtryk ens barn kan have, når man bare kan se at lykke kommer indefra. En gensynsglæde med en dejlig veninde fra en kendt verden. De stak af når de kunne se deres snit til det, og sad og hyggesnakkede om alt det de ikke havde fået snakket om de sidste fem måneder. De løb mellem klipperne og legede, og det var som om at Victor, Anton og tja nok også Rumle bare fornemmede, at de skulle have lov til at lege i fred. Det var ret sødt at se de to bare stråle af lykke over at se hinanden. Det mindede os også om hvor vigtige relationer er i en verden af eventyr, og lige meget hvor fantastiske steder du rejser hen, så vil der altid være det du ikke kan tage med men må længes efter. Hvis lykken kun lå et sted, så ville det være så enkelt og samtidig ville vi nok også gå i stå, for hvad skulle vi så rejse hen til? Vi kan rejse hele jorden rundt, og heldigvis vil vi rejse i cirkel, for lige meget hvor vi er, så er der også dem, og det vi elsker, og dem vi holder af, der ikke rejste med. Hvis jeg kunne have hele verden i min hånd, ville jeg ikke vide hvor jeg skulle gøre af den, men når vi kan tage livet i egen hånd, så kan vi heldigvis også vende hjem. Vi kan også drage afsted og være lige der hvor vi smiler mest, og glædes når vi møder dem, der får os til at smile lige meget hvor vi er. Vi gik op og spiste dejlig mad, og de to turdelduer sad ved deres eget lille bord. De var ikke meget for at skulle sige farvel, og det forstår jeg godt. Der blev givet krammer og vinket farvel efter en dejlig dag, og det var en mut Emil der gik tilbage mod bungalowen. For kunne han bare have leget lidt mere med Anna… Emil satte sig mut på en lille bro her hvor vi bor, og Victor gik ned med lidt slik og et kærligt kram til ham. Smilet kom tilbage, og nu er mindet om koh phangan ikke bare en ø, men det sted hvor vi mødte glade ansigter fra Valby, og vi hyggede med moster og Mathilde. En ø der nu er lidt hjemme og lidt ude, med noget dejligt fra begge verdener. Vi siger farvel til det hele inden længe, for så venter nye eventyr og nye smil. Øen der for 12 dage siden var os helt ukendt er nu blevet til et minde  om paradis, gensynsglæde, afsked,  kram og smil der kommer hjemmefra og relationer der når hele vejen rundt om jorden til denne smukke strand.