Crazy og så alligevel fedt

Trafikken er CRAZY, der er så meget, at se til alle sider, at man næsten ikke kan koncentrere sig om at gå lige. Ho Chi Minh er en vildt spændende og en skøn del af Vietnam. Vi har simpelthen set så meget uforglemmeligt her. Det var fedt, at opleve, at de var mere imødekommende overfor turister i det område. Vi mødte mange flere smil her, og vi fik endda de rigtige byttepenge tilbage.
Trafikken er som sagt CRAZY, og det er altså en oplevelse i sig selv (hvis man overlever selfølgelig). Thailand har selv ret meget gang i gaderne, og jeg er virkelig glad for at ungerne har øvet sig i, at gå i gaderne der, inden de blev sluppet løs i Vietnam. Rumle sad kun på skuldre, eller i bæresele (alt andet ville være livsfarligt). Man kan ikke køre med klapvogn her, for når der endelig er et fortov, så er der en der har hængt en hængekøje op, en der har lavet en bod på hele fortovet, eller også er der parkeret fem scootere og ellers ligger der skrald. (Men det er så skønt at de bare gør det, selvom der ikke er plads til klapvogne). Vi var også løbet tør for klapvogne, så det problem løste ligesom sig selv. De knækker som pindebrænde her, for der er så mange huller og høje kantsten. Vi var lidt rundt for at finde en, så vi havde en til når Rumle skulle gå ‘sove til middag kold’. Men holy crap, de er mega dyre deres klapvogne her. Alt er faktisk ret dyrt her (minus gadekøkkener). Man bider måske ikke mærke i det hvis man kommer fra Danmark, men efter seks måneder i Thailand så mærkede vi en KÆMPE forskel. Så vi har faktisk intet købt, for alt tøj, smykker og hvad man ellers kunne gå og falde over, det koster langt mere end i Thailand.
De har ikke det samme sunde udvalg af drikke og madvarer i gaderne som i Thailand, men de laver til gengæld sukkerørs Shake på hvert et gade hjørne, og de smager sindsyg godt. Både ungerne og os kunne sagtens kværne to store shakes i træk.
Spændende gader, fyldt med liv og når man liiiige tør bryde isen, så er der også nye venner i Vietnams gader. Vi gik fra den vilde trafik lige ind i hyggelige parker, hvor der var legepladser. Det er selfølgelig næsten som, at finde guld når man har børn med. ‘Sæt igang’ og så bliver der ellers løbet og leget. De fandt lyn hurtigt nye vietnamesiske venner, og fik den dame der vander parken til at få grå hår. Der var hele tiden nogen børn (selfølgelig ikke vores ‘pliiiing’) der tog hendes vandslange for at blive kølet ned, og for at få en lidt sjovere leg. Det var også ret sjovt, for så fik vi da set en rød vietnameser. Hun blev mega gal, og ikke sådan pædagogisk gal, men sådan, jeg eksplodere lige om lidt gal.

Vi gik rigtig meget ud, hvor vi bare gik og gik og gik.. For der var så meget spændene, at se lige meget hvilken gade vi gik ned af. Vi endte fede steder, for eksempl endte vi på et museum fra Vietnamkrigen, der husede store fly, tanks, helikoptere og inde i den store smukke bygning var der våben og en masse andre ting fra krigen. Der stod skrevet om de forskellige helte, og der stod skrevet om alt det forfærdelige der skete. Det var en kæmpe oplevelse for os og drengene. Der er noget helt unikt ved at stå foran et gammelt krigsfly. Jeg er jo som pige lidt mere romantisk anlagt, så i mens drengene stod og snakkede om hvordan de skød, så stod jeg og funderede over alle de tanker dem i flyet må have gjort sig. Hver en ridse og hvert et aftryk på flyet er lavet af en der har satset, og måske endda ofret sit liv dengang. Hvilke tanker er der mon ikke blevet tænkt i de fly, og hvilket sort hvid billede har mon hængt i ruden af en, som piloten har savnet og elsket (snøft).
Man bliver meget berørt af Vietnams historie, og det er som om den har aftryk over alt. Det er også en af grundene til, at en rejse dertil, er så langt fra smilets land Thailand.
Gaderne er fuldstændig unikke, der er det rige område med Gucci butikker, der er områder midt i mellem, der er små gader hvor fattigdom og kreative løsninger på, at leve og overleve er en fascination. Der er store bygninger, der er små huse bygget oven på butikker, der mest af alt minder om at gå igennem gaderne i Paris. De har så meget charme, og mange af husene og gaderne kunne været taget ud af en scene fra en film, det simpelhen en histore og en oplevelse i sig selv.

Vi har haft nogen fantastiske dage her, og vi har været slået ud som fluer om aftenen. For nøj hvor har vi gået… Hvordan kan børn egentligt gå 15 km på en dag uden at brokke sig? Vi må virkelig være godt selskab (hæhæ).
Vi vender tilbage om nogle måneder, og der har vi besluttet at rejse på en åben bus billet. Så køber man en bus billet, og på den billet kan man hoppe af og på bussen i en måned lige der hvor man vil igennem hele Vietnam. Så tager vi et par dage hvert sted, hvor vi ønsker, at se og opleve Vietnam. For der er ingen tvivl om, at vi vil opleve meget mere af Vietnam, og dets historie. Men det er ikke som Thailand, hvor vi kunne blive hvert et sted i evighed. Så nogle dage hvert sted, det passer nok rigtig godt i det land for os og for børnene.
Nu står den på Thailand i en måneds tid inden vi rejser til Cambodia, og nøøøøøj hvor vi elsker Thailand… Det er faktisk helt vildt, vi er virkelig vilde med det land, og ungerne har savnet Thailand rigtig meget, for her er altså bare noget man ikke finder nogen andre steder i verden.