Tjek, så er der fjernsyn for dig (fra os)

Ohhhh… Happy family

imageJa, Vi overlevede jo (vildt nok) flyveturen fra Vietnam til Bangkok. Så skulle man tro, at det var derfor vi gik, fuldstændig høje alle sammen, da vi satte fødderne i lufthavnen. Men nej, det var ikke derfor! Det var fordi VI VAR I THAILAND IGEN… Vi følte os så meget hjemme, duftene, lydene, seven/eleven og frem for alt, alle smilene. Vi gik bogstaveligt talt og jublede alle sammen. Vi oplevede rigtig meget godt i Vietnam, men vores hjerte er helt klart i Thailand.  imageVi var ret spændte på, om vi skulle fremvise noget udrejse dokumentation, eller redegøre for hvordan og hvornår vi ville forlade Thailand igen? Men de sagde bare ‘ohhhh happy family’ tjekkede vores pas og sendte os ind i deres skønne land uden visum. Så nu kan vi være her en måned uden visum, og heldigvis skulle vi ikke på forhånd have planlagt hvordan, og hvorledes vi forlader Thailand igen (for hvordan skulle vi dog vide det en HEL måned før?). imageDa vi var færdige med, at smide vores dankort væk i lufthavnen (graaa….), så hoppede vi i en taxa til et hotel, som vi havde fundet på nettet. Vi har nemlig ikke god erfaring med at stå i Bangkok uden at have booket på forhånd, det er mega besværligt… Vi ankom til et virkelig skønt hotel, og vi slap med 135 kr pr overnatning for os alle 6 i den hyggelige oase. (Jeg laver snart en side med de steder vi har boet, så I kan finde dem, hvis I skal rejse rundt til backpackpriser)  imageVi havde så til alt held fundet et hotel lige der hvor vi gerne ville bo, ja altså helt uden vi vidste, at vi gerne ville bo der? Bangkok er jo kæmpe stor, og sidst boede vi et helt andet sted. Herfra kunne vi simpelthen gå så mange spændene steder hen. Og vi gik da også så meget, at vi alle må have nye klipklapper. Det er som om, at lige meget hvilken gade vi gik ned af så var der et nyt eventyr. imageGader var fyldt med liv, og nu gik vi igen rundt blandt smil og grin. imageBangkok er den fedeste storby vi nogensinde har sat vores fødder i, og det ene øjeblik var vi pludselig i en stor markedsgade, det næste øjeblik fik drengene lov til, at lege i en stor museumshave, med den sødeste lille hundehvalp (ja, ingen regler uden undtagelser, så denne hund fik de lov til at lege med). Hver gang vi stopper op, så falder vi i snak med lokale, det er næsten som at læse en god bog. Vi hoppede på en tuk tuk der kørte os til et stort tempel ved big Buddha. imageDe store templer er som en dør ind til en helt anden verden. Munke går rundt, og det er meget intenst at opleve. Jeg kan godt finde trosretninger skræmmende når de bliver dyrket så intenst. Men der er en ro over buddhisme og måske er det fordi, at det er en filosofi og ikke en religion? . Den ro der er i templet, den smitter af når man bevæger sig rundt derinde (på alle dem over 6 år).  imageDer var nemlig et par børn der tilfældigvis var vores, som syntes at de der buddhistiske katte var meget mere spændene. Kattene havde ellers indtil de mødte drengene den samme ro som munkene. Drengene og kattene blev dog ret hurtigt gode venner, og det er lige netop det der er så fantastisk ved at rejse rundt med børn. De finder altid på lege, og de finder altid legekammerater med både to og fire ben, lige meget hvor vi er,og hvor længe vi er der. imageDen ene dag der havde vi åbenbart gået så langt, at vi var kommet helt ind i nærheden af hvor vi boede sidst. Vi var egentligt på vej hen til et supermarked, da en mor med hendes lille søn stopper op, og spørger os, hvor vi skal hen? Da vi sagde, at vi skulle til et supermarked, så foreslog hun, at vi da gik forbi en skøn park med legeplads til ungerne først. Hun skulle derhen med hendes lille søn, så hun fulgte os hele vejen (de er da bare elskelige her). Det viste sig så, at det er den selv samme skønne legeplads som vi var på, sidst vi var Bangkok også. Den ligger midt inde i centrum, og parken har været et stort fængsel for 50 år siden, og der står stadig rester af fængselsmurene rundt om den smukke park. imageJeg kan slet ikke beskrive hvor dejligt det var at være i Bangkok, og vi har hygget så meget. Vi har set de mest utrolige ting, og oplevet så mange mennesker. Der har vi gået igennem alle de store og små gader, hånd i hånd med vores dejlige børn og hvert et øjeblik putter vi lige i hjertet…  image

1 kommentar

  • Helle

    Jeg nyder at læse med jeres oplevelser – elsker selv Thailand og har været der flere gange. Jeg ville bare lige tippe Malaysia (Langkawi) som ophold når i skal forlænge jeres ophold i Thailand. Det gjorde vi nemlig engang og der er også dejligt der

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tjek, så er der fjernsyn for dig (fra os)