Luftensbørn…

-Mor hvorfor er der så mange fattige børn, er de født i luften?         -Hvad mener du med om de er født i luften?                                                -Der er jo ingen mor eller far til at passe på dem, er det så bare luften der har født dem?

Citat Emil 8 år

Nej, det er ikke altid til at forstå den verden vi er i, og skulle vi forstå verden, så skulle vi jo forstå både meningen med godt og ondt. Måske forstår vi alt det gode, ellers vil vi bare gerne forstå det. Men hvad med det onde, det triste og det uretfærdige? Vi går igennem Cambodia’s gader, hvor fattigdommen ligger som et stort tæppe spredt ud over det smukke land. Vi krydser en lille bro, og ved floden går to små søskende. Pigen er vel seks år, og med sig har hun sin lillebror på cirka tre år. De begge har kun en hullet lille trøje på, og ellers er de nøgne. De går og samler plastisk der er smidt langs floden, for når de har samlet nok, så kan de aflevere det til genbrug og så få penge for posen med gammelt plastik. Vi går ikke meget længere før tre børn stopper alt trafikken, de er i en alder fra fire til cirka otte år. De løber ud foran bilerne, de har nemlig set nogle “rige” turister. ‘One dollar please, please, please’… Vores børn har næsten intet på denne rejse, men de ved, at de har alt. De står ansigt til ansigt med den verden vi ikke helt forstår, eller måske ikke vil forstå. Fordi noget kan være så uretfærdigt, at der slet ikke syntes at være en mening. Vores børn står med verden i deres hånd, sådan som verden er, den verden de også skal vokse op i, og den verden deres generation skal gøre en forskel for. Måske forstår de bedre end os, hvordan det må være at være født af luften. Måske knuger de vores hånd lidt ekstra i taknemmelighed over ikke at være luftensbørn, for når man er lille i en stor verden, så kan man alt når man har sin hånd i mor og fars hænder.

Lidt tanker fra Cambodia’s gader