Vi kom da frem….

Klokken er sent, og vi er, hvad vi sidder i, nemlig Trat (trætte) i Thailand …. Trat er en by ca en time væk fra grænsen til Cambodia. Vi tog afsted fra Cambodia i formiddags, og havde åbenbart booket busbillet hos det mest tvivlsomme busselskab i Cambodia… Ja, nu skal I høre… (Noget af blogindlægget er skrevet On the road for et par dage siden). Vi tog fra Otres Beach i Cambodia med en tuk tuk ind til Sihanoukville. Der er mange små bus firmaer, og det første vi gik ind til, de havde ikke afgange til Bangkok samme dag. Men vi havde en ivrig tuk tuk chauffør, der helt sikkert havde noget i ærmet da han ville køre os gratis til et andet sted. Vi takkede pænt nej tak, til hans lidt for gavmilde tilbud, for det var lige en tand for gavmildt og er egentligt ikke så vild med overraskelser i det henseende. Men vi endte så alligevel samme sted, som han ville køre os hen til kort tid efter. Pludselig stod han nemlig ivrigt og vinkede foran den lille travelshop vi havde kurs mod. Først havde de ingen afgange, så havde de pludselig en ‘OM 5 MINUTTER’… Vi havde hverken købt mad eller noget til turen endnu (spontanitet og organisering hænger sjældent skide godt sammen). Mikkel løb hen til en bod og betalte overpris for brød, og inden vi så os om, sad vi i en minivan. Der sad vi så i fire timer UDEN EN PAUSE… En ting var, at vi efterhånden skulle tisse ret meget, en anden ting var, at det er den mest tvivlsomme chauffør vi har kørt med indtil videre… Bilen var en gammel minivan, der var ingen seler, da det er bruges sjældent her (som i aldrig), vejene er hullede med store dybe huller, og bilerne må svinge fra den ene til den anden vejbane for at undgå de store huller. Ude på vejen går køer og store okser, det var dog ingen forhindring for vores chauffør. For han mente godt, at man kan køre 110 km/t klods op af en kæmpe okse på vejen. Okser og køer kan jo ikke finde på at lave pludselige bevægelser!!! Så lavede han overhalinger, som hvis I havde set dem ville gøre, at I undrede jer over, hvordan vi stadig kan være i live? Han tog tre lastbiler op af stejl bakke uden nogen form for udsigt til om der kom modkørende (vi holdt vejret). Alt er utilregneligt på de veje, huller, hunde der løber ud foran biler hist og her, scootere med en flere meter lange stave på, døde grise stablet op bag på en scooter så den svinger fra side til side på vejen. Køer og okser der kommer løbende ud fra små sideveje eller grøften… Det var sådan en tur, hvor selvom man sidder ned, ikke slapper af i noget der minder om fem minutter. Udsigten er fantastisk, og vi ser mere end hvad vi kan beskrive på de ture. Små landsbyer bygget i træ, øde små huse, jungler, kæmpe floder, biler og scootere der er fyldt med så mange og mærkelige ting. Der kørte på et tidspunkt en gammel ladvogn foran os, og på laddet af den sad en mand og græd. Han græd fordi der lå en død mand/dame med et lagen over sig lige midt på laddet. Det var sådan en anelse makabert og mærkeligt! Victor spurgte hvorfor græder manden?’ Da jeg så forklare ham hvorfor, så kiggede han med et forundret blik på den døde skikkelse på laddet og mumlede ‘Det er alligevel underligt!’. Anton syntes det ret cool ‘Øj hvad, er det en ægte død?’. Vi blev sat af ved grænsen, hvor vi gik over grænsen og fik tjekket ud af Cambodia. Pludselig er der en ny chauffør ved grænsen (der må have vidst hvem vi var pga af alle vores børn?) der siger til os, at vi skal skynde os hen til næste minivan. Vi fik hoppet ind i næste minivan og kørte ca ti minutter i den da vi blev sat af? Så skulle vi hen i en ny minivan, der pludselig ville have ekstra penge (vi havde købt billetter i Cambodia til Bangkok for mange dollars). Vi blev ret sure men lige lidt hjalp det, vi måtte betale! Så afsted i næste minivan til Trat, og her sidder vi nu… Da vi kom ud af minivan’en her i Trat, så står der nogen klar lige da vi kommer ud og siger vi skal skynde os hen til næste bus..! Klokken var der 19 og vi havde stadig ikke haft en spisepause eller noget. Det kunne de ikke umiddelbart se noget problem i, men det kunne vi. Så vi måtte altså blive sure igen, det hjalp dog denne gang. Så vi fik lov til at vente på en senere bus. Ulempen var, at den først kører klokken 23 så nu sidder vi her med pænt lang ventetid, men pyt børnene fik mad og fik tisset. Da vi så sad, og spiste kommer der pludselig en dame gående fra busstationen. Hun siger vi skal komme med? Vi går uforstående med hende..! Hun siger til os, at vi skal lave vores billetter om og betale 600 baht pr barn?????!!!??. Når jeg skrev vi blev sure tidligere, så betyder det, at vi siger ‘Nu stopper festen’ men nu blev Mikkel sur. Det er ellers sjældent det sker, da Mikkel nærmest ikke ejer temperament. Nu har jeg så fundet to ting der kan få det frem, og det er koldt vand (som en overraskelse ned af ryggen) og folk der bliver ved med at snyde ham! Sure gik vi væk, da vi fik vores billetter igen, som hun først ikke ville give os tilbage. Det viser sig så, at hun arbejder for et helt andet firma, og bare så muligheden for at tjene penge på os ved at forvirre os, og så lave vores billetter om! (Graaaa….). Lige nu sidder jeg på en kuffert på en busstation og fordriver ventetiden med at skrive. Om mig løber fire børn der fik lov til at købe det slik de ville i boden her. Vi har nemlig slet ikke spist noget slik i Cambodia, og de trængte til en forkælelse efter den lange tur som de klarede fantastisk. Nu har de så det der hedder sukkerchok og de kan åbenbart både flyve og hoppe højere end jeg vidste? De er faktisk hyperaktive, og vi har slået vores filter til, så vi ikke hører støjen der følger med sukkerchok og slapper helt af ved tanken om, at de mennesker om os der nok syntes de larmer nu, dem møder vi (måske) ikke igen. Nu vil jeg nyde synet at overgearet men glade børn, der takket være sukker nok godt kan holde sig vågen til vi skal med bussen mod Bangkok….
Vi kom ind i bussen mod Bangkok, og ja jeg skal da lige love for at der kom andre boller på suppen. Bussen var så flot, at den nærmest lignede et fly. De kom med kage, vand, kaffe og tæpper… Da han startede motoren, der kunne jeg da lige ane et snert af flyskræk, for magen til look a Like oplevelse skal man da lede længe efter! Havde det så været et fly, så havde det nok ikke holdt sig flyvende, som de helst skal gøre ret længe. Det bumlede og bumlede så meget som en bus kan gøre uden at vælte! De tomme veje (fordi det var nat) gjorde, at han kunne give den fuld gas hele turen. Det er faktisk en af årsagerne til at vi aldrig har ville tage natbus, det er simpelthen ikke smart, at de har frie tøjler på vejene. Nu sad vi så i den, og ungerne sov efter fem minutter. Mikkel og jeg slappede ikke helt af i samme stil, og fyrede op med lidt ekstra gys til turen da vi hørte en bog på Storytell app’en. Den app den har virkelig underholdt os mange lange ture nu, og den er nærmest et must på sådan en rejse. Jeg bliver nemlig køre syg hvis jeg læser, og det er bare ikke altid jeg gider digte historier.

Klokken fire om morgenen stod vi på en stor busstation i Bangkok. Hvor skulle vi så tage hen? Der var stor aktivitet på busstationen. Ja, vi glemte helt, at det ikke er normalt at stå der midt om natten. Vi havde glemt hvad det hotel vi boede på sidst hed? Så fik vi købt 3G net til iPad, og så kiggede vi alle vores sociale medier igennem for at se, om vi skulle have været så kloge at tjekke ind der på et tidspunkt? Men nej….!!! Pludselig (aner ikke hvordan?) kan Mikkel ved at se på et kort over kæmpe Bangkok se hvor det hotel må være! Fedt… (Hvis han husker rigtigt?). Med lidt besvær fandt vi en tuk tuk der åbenbart kendte Bangkok dårligere end Mikkel, for han kørte os rundt i 30 minutter. Han holdt inde hvert femte minut og spurgte nogen om vej, og det endte med at Mikkel kunne genkende området og fik guidet ham hen til den rigtige gade (pyhhh…). Vi kunne nemlig ikke overskue den tidlige morgen, at lede efter et nyt hotel hvor vi ikke kunne være sikre på, at vi måtte tjekke ind med fire børn?
Da vi tjekkede ind, da hoppede vi op i de store hvide senge og jeg siger jer, vi sov. Vi alle sov helt indtil klokken 15.30 selvsamme dag…. (Zzzzzzzzz…..). Ja, og så var vi klar til nye eventyr, og klar til lige at slappe lidt af 14 dage i Thailand inden turen går til Laos eller Myanmar? 😉