Sommer på planeten

Do it for mom ;)

image

Tjek denne VIDEO

Jeg får nok ikke sådan en lav-børnebørn-rejse af min mor! Medmindre, at hun syntes, det ikke er nok at passe fire børn, når hun passer dem? Men jeg er vild med den kampagne, for det er sgu en sjov ide. Nu har det længe været en trend med forældrekøb af bolig, så nu må vi gå skridtet længere, og få sendt de babyklar par ud på romantisk ferie…

Men faktisk er rejser også det nemmeste sted at have børn (hvis du spørger mig). Aldrig før har det været så nemt at have en håndfuld børn, som da vi rejste i Asien i 15 mdr. Alt hverdagsstress er laaaaangt væk! Ingen mor og far der skal skynde sig på arbejde, aftensmad der skal laves, hente og bringe, madpakker og den evige jagt efter spændende indendørs aktiviteter når det regner udenfor.
Havde vi altid levet som vi levede på rejsen, så kunne vi da nemt have fået 8 børn uden at stresse over det.

Strand, pool, jungler, små dyr der kan fanges, sand og en masse eventyr! Der er slet ikke tid til at børnene bliver rastløse, og intet mor og far skal nå.

Kan man ikke stikke af i 15 mdr, så er 14 dage også et alletiders break fra hverdagens travle familieliv. Alt den energi, varme, hygge og de fælles oplevelser man får på rejsen, de lader lige ens batteri op, så en travl vinterhverdag bare bliver lidt lysere.

Lige så dejligt er det, når de bedsteforældre kommer på banen, og hygger med børnene i nogle dage, så forældrene kan rejse alene og nyde fuldstændig ro og afslapning. Mikkel og jeg har haft små fantastiske rejser sammen, og selvom det nogengange kun har været en forlænget weekend, så har det fyldt os op med så meget fornyet energi og kærlighed.
Så selvom børnene går glip af rejsen, så får de forældre som har helt fornyet gnist og overskud. Det må være alletiders kompensation for ikke at flyve med.

På torsdag rejser jeg til Paris alene, og jeg kan slet ikke vente. For de dage skal børnene på efterårsferie hos deres søde farmor og mormor, så der tager jeg lige en dejlig pause fra fuldtidsjob, hverdag og rutiner og nyder ren afslapning i en af Europas smukkeste byer…

Man kan rejse på mange måder, og fælles for dem er, at de skønne eventyr altid fylder en op med smil og overskud. Om det er med fire børn, kæresteferie eller en afslappende rejse alene, så blomstrer man bare lidt mere når solen skinner på en, og oplevelser bliver til små eventyr.

Sponsoreret i samarbejde med Spies

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommer på planeten