Kamera på rejsen

Det gik pænt stærkt…!

image

Hvordan er det at være hjemme Tina?

Hvordan er det at forlade Danmark så længe, have tid med sine børn, bo i små bungalows, leve et sted hvor det er lige meget om det er onsdag eller søndag, rejse rundt på det ene eventyr efter det andet i 15 mdr og så pludselig være hjemme igen?

Jeg ved det faktisk ikke helt. Det hele er gået så stærkt. For nu er vi hjemme hvor alt går stærkt…

Jeg syntes faktisk, at det er gået så stærkt, at jeg ikke helt har kunnet følge med..!
Nogen vil måske mene, at flyveturen fra Thailand til Danmark er lang. Men når man pludselig laver hele sit liv om på 11 timer, så er det en kort flyvetur.
Pludselig stod vi i Danmark. Alt var jo som det var inden vi rejste. Det var som at vågne fra en smuk drøm.

Bang, bum og så kommer hverdagen flyvende ind over en, som havde man aldrig været væk.

Madpakker, vækkeur, forældreintra med nye beskeder der vælter ind hver time. Havde vores forældre fået så meget info, så havde vi været døde af iltmangel. Regnskoven ville simpelthen være væk, og vores lille kontaktbog havde været et stort ringbind i alfabetisk orden. Legegrupper? Jeg forstår ikke princippet med legegrupper. Hvorfor må børn ikke selv vælge hvem de vil lege med? Sådan et curlingsamfund hvor børn ikke må mærke virkeligheden. For virkeligheden er, at alle ikke leger lige godt. Det gør alle voksne heller ikke. Det er og må jo være sundt at lære i den del af livet, hvor vi med et barns øjne hver dag ser og oplever den verden vi skal leve i som voksne. Den del af livet, hvor vi kan møde modgang og samtidig søge trøst det tryggeste sted – hos mor og far.

Skolearrangementer. Jeg syntes det er hyggeligt med arrangementer på skolen, fritteren og i børnehaven. Faktisk syntes jeg, at det er enormt hyggeligt. Det giver mig et godt indblik i mine børns verden når jeg er aktiv i den, og det gør de små møder i skolegården hyggeligere, når man rent faktisk kender de andre forældre. Men wow, der er jo den nye fredagsbar. Der er jo en fest hver uge! Slam bang… Så blev det da liiiige hverdag… På 11 timer….!

Det er som om. at der er en angst fra forældrene om ikke at være 100% inde over deres børns liv hele tiden. Det ender op i en presset kalender og det der føles så rigtigt, det lærer måske ikke børnene så meget om virkeligheden. Kan vi først rydde lidt ud i den kalender, give lidt slip, og tro på at de er lykkelige selvom alle ikke leger sammen, så har vi tid til at være 100% sammen med vores børn, når vi er sammen.

Folk går ned med stress som aldrig før. Endda også børnene. Måske er den vej vi styrer vores samfund ikke den rette vej? Jeg brainstormer bare her.

Pædagoger, Sygeplejesker og skolelærere er stresset og i tidspres. Ikke engang der, hvor vi skulle kunne søge omsorg, pleje og ro er der hvilepuls. Hver gang jeg taler med nogen (efter jeg er kommet hjem), så hører jeg mig selv sige ‘jeg har så travlt’.

Det er den største omvæltning.

Der var ikke én dag på rejsen, hvor jeg ikke nød den ro vi fik, den ro vi gav vores børn. De mærkede virkeligheden når den er smuk. Måske er de fattigere på den anden side af kloden. Men ingen havde travlt, ingen vrissede af hinanden, og frem for alt havde alle tid til at give et smil.

Kunne vi bare skære det halve fra, så kunne vi måske nyde det hele sammen.

image

   

3 kommentarer

  • Vi var bare afsted på vores tur i to måneder og at vende tilbage til virkeligheden var hård og ubarmhjertig. Hvor blev tiden af? Sløve morgener – dasende dage – tullen rundt – med et trylleslag blev det taget fra os:-/ Den første måned på job var jeg ved at sige op næsten hver dag I det mindste er I kommet hjem til den lyse tid, omend det ikke er varmt. Vi kom hjem i marts. Argh!
    Her 4 mdr efter er jeg ved at vænne mig til det, men børnene spørger ofte hvornår vi skal tilbage til Australien og Thailand… Ja, hvem der bare kunne rejse i morgen

    Bare lidt strøtanker for at sige at jeg forstår dig!

    Mange hilsner, Anne Kirstine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg er SÅ enig. Jeg har selv været på jordomrejse med min mand, godt nok er det længe siden (11 år) men den ro og frihed vi oplevede har vi ikke oplevet siden. Vi snakker ofte om at rejse afsted igen dog vil det nu være med to børn så klart en anden tur, men det er jo muligt som I er et godt bevis på. Vi havde meget svært ved at vende hjem til hverdagen og lå ofte bare og stirrede op i luften (istedet for at se TV) og hørte musik der mindede om turen. Glæder mig til at følge med for at se om I skal ud på flere eventyr. ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja Nielsen

    Kan sagtens forstå den omvæltning det må være at komme retur til herlige skønne smukke men også forjaget DK. Det er så vigtigt at vi alle stopper op en gang imellem og tager vores prioritering op til overvejelse. Hvis man bare følger med strømmen, når ens børn starter i skole/institution, kan man få vanvittigt travlt når man jobber ved siden af og måske ser lidt venner og familie. Lege grupper har jeg aldrig været fan af netop af samme grund. Hvorfor tvinge børn der måske ikke svinger så godt til at lege sammen. Istedet har jeg forsøgt at lære mine børn at være åbne for nye venskaber og aldrig udelukke nogen fra leg i skolen.
    Det sker ikke så sjældent at vi melder fra til et eller andet arrangement fordi vi ikke ønsker en for presset hverdag.
    Og apropos impulsivitet, som du jo sikkert kender fra dig selv, så besluttede vi for 10 dage siden at droppe ferie i DK og har fundet en plads til vores telt i Italien istedet. Bilen er proppet med dyne, pude, lille grill m.m. og for første gang skal vi bo i telt med ungerne i 14 dage. Primitivt men skønt, og ungerne er ellevilde . God sommer.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kamera på rejsen